Nordspråk har fået en bevilling på 1,2 millioner dkk fra Nordisk Ministerråd. Glæd jer allerede nu til Nordspråk-konferencen på Nordatlantens Brygge i København 20. november 2026 med titlen “En stemme til børn og unge”, sommerkursus på Bornholm 2027 og aktiviteter i 2028.
Vandringer – Mennesket i naturen, naturen i mennesket
Kursussted: Hotel Clarion, Brattørkaia 1, Trondheim
Tidspunkt: fredag 1. august til tirsdag 5. august 2025
Fredag 1. august
Ankomst mellem 14.00-16.00
15.00: Kaffepause/fika
16.00-17.30 Byvandring med lokal guide.
17.30-18.30: Fri
18.30-20.00: Middag
20.00-21.00: Beinir Bergsson, forfatter, fortæller om sin digtsamling “Solhaven” (Sólgarðurin), der handler om længslen mod den færøske natur og begæret mellem to mænd (FO)
Lørdag 2. august
8.00-9.00: Morgenmad/frokost
9.00-10.00: Jes Lynning Harfeld, universitetslektor i filosofi, fortæller om jagtfilosofi. Jagt er at vende tilbage til urtilstanden. At blive et oprindeligt menneske i tættere kontakt med naturen – både vores egen og den, som vi lever af og med, men sjældent i. For andre er jagten drab på uskyldige væsener og en tilbagevenden til en unødigt grusom måde at skaffe sig føden på. (DK)
10.00-10.15: Pause
10.15-11.15: Tore Kvæven, forfatter, fortæller om grænsen mellom civilisation og natur, sett opp mot en kommende roman, der udspiller sig i Sirdal i Norge, hvor det hårde fangstliv i 1890’erne beskrives, og romanen Når landet mørkner (2018), der handler om de barske livsvilkår for nordbokolonien i Grønland i 1200-tallet. (NO)
11.15-12.30: Pause
12.30-13.00: Lunsj/frokost
13.00-14.00: Vandring mod Sverresborgen (3,5 km)
14.00-15.30: Besøg på Sverresborgen – Rundvisning og fortælling om Manden i brønden fra Kongesagaen om kong Sverre. (IS)
15.30-18.00: Fri – Oplev evt. Olavfesten og stemningen i Trondheim
18.00-19.30: Middag
20.00-21.00: Jens Liljestrand, forfatter, fortæller om romanen ”Även om allt tar slut”, 2021 (norsk “Selv om alt går till grunne” og dansk “Selv hvis alt forsvinder”), der beskriver den aktuelle klimakrise med skovbrande i Sverige, hvor romanens personer håndterer katastrofen vidt forskelligt, og familien teenagedatter Vilja, viser sig at være den mest omsorgsfulde helt i fortællingen. (S)
Søndag 3. august
8.00-9.00: Morgenmad/frokost
9.00-09.45: Kjersti Rognes Solbu, norsklektor på Fyllingsdalen vgs i Bergen, “Natur og litteratur – didaktiske innganger” (NO)
9.45-10.00: Pause
10.00-11.00: Kuluk Helms, phd-studerende, poet og performance artist, læser op af sine digte fra digtsamlingen ”Min sjæl har vokseværk” (2023), der undersøger tilhørsforhold, tankemylder, dobbelt identitet og balancen imellem kærlighed og angst (GRL)
11.00-11.15: Pause
11.15-12.00: Skriveworkshop med Beinir Bergsson, forfatter. Workshoppen vil have fokus på, hvordan man kan inddrage naturen i skrivningen.
13.00-14.00: Lunsj/frokost
14.00-18.00: Vi vandrer lidt rundt i byen og oplever St. Olavdagene på egen hånd eller i mindre grupper. Se programmet for Olavfest 2025 her https://olavsfest.no/
18.00-19.30: Middag
20:00-21.00: Janne Stigen Drangsholt, litteraturprofessor og forfatter, fortæller kvinden i litteraturen, bl.a. Sigrid Undset og romanen ”Kristin Lavransdatter” (NO)
Mandag 4. august
8.00-9.00: Morgenmad/Frokost
9.00-10.00: Henrik Lawrence Keeler, norsklektor på Oslo Katedralskole. Henrik Lawrence har vandret hele pilgrimsruten fra Oslo til Trondheim med romanen ”Kristin Lavransdatter” i rygsækken. Oplægget vil tage udgangspunkt i denne vandring og inddrage centrale nedslag fra romanen. (NO)
10.15: Afgang med bus mod Lian i bymarka, hvor vi skal vandre den sidste etape af pilgrimsruten.
11.30-12.30: Vandring (ca. 9 km i alt). Vi kommer bl.a. forbi Feginsbrekka, hvor Sigrid Undset smukt skildrer, at Kristin står og ser udover Trondheim og Nidaros på pilgrimsvandringen i ”Husfruen”.
12.30–13.00: Lunsjpause med madpakker
13.00-14.30: Vi fortsætter vandringen med fortællinger om Kristin Lavransdatter undervejs
14.30-15.30: Ankomst i Nidarosdomen – rundvisning
15.30-18.30: Fri
18.30-20.30: Festmiddag
20.30-21.30: Erlend Loe, forfatter, i samtale med litteraturprofessor, Janne Stigen Drangsholt om forholdet mellem menneske og natur. Der tages bl.a. udgangspunkt i Erlend Loes ”Doppler” (2004) og ”Dyrene i Afrika” (2018) (NO).
Tirsdag 5. august
8.00-9.00: Morgenmad/Frokost
9.00-9.30: Hvordan hjælper tegneserier på læsekompetencerne? Tonje Tornes, redaktør på Malin Falks Nordlys-serie, fortæller om Nordlys, Ragnarok, Edelmot, Dragens øye (NO)
9.30- 10.15: Tegneren, Camilla Dahlstrøm, der har skabt tegneserien ”Soluna” fortælle om sin kreative proces. (NO)
10.15-10.30: Pause
10.30-11.00: Fælles diskussion. Hvordan løser vi læsekrisen i Norden?
11.00-12.00: Evaluering
12.00: Frokost/Lunsj og afrejse
Nordspråk er støttet af Nordisk Kulturkontakt og Nordisk Ministerråd
9.00-9.10: Velkommen til konferencen v. Lotte Prætorius (DK), projektleder i Nordspråk.
9.10-9.20: ”Læselyst” åbningstale v. Karen Ellemann (DK), generalsekretær for Nordisk Ministerråd
9.20-9.40: ”Nordisk Litteraturvecka” v. Anna Foucard (S)
Når det er mørkest i Norden, tænder vi lys med litteraturen. Hør om projektet ”Nordisk Litteraturvecka”, hvor skoler i hele Norden læser sammen.
9.40-9.50: Læsepause
9.50-10.30: ”Læsningens drivkræfter” Thomas Illum (DK), forskningschef ved UCL Prof. og Erhvervsakademi.
Læsning har stor betydning for børn og unges dannelse og uddannelse i et moderne demokratisk samfund. At knække læsekoden tillægges både politisk, pædagogisk og personligt en betydning, der rækker langt ud over det læsetekniske. Alligevel har en del børn og unge modvilje mod at læse og udvikler ligefrem undvigestrategier, og mange finder ingen glæde ved at læse.
Oplægget giver et sammenhængende bud på, hvordan lærere, vejledere og bibliotekarer med afsæt i et nuanceret sprog om læsningens drivkræfter kan bidrage til, at flere børn og unge bliver del af en stimulerende og skabende læse- og skrivekultur.
10.30-10.45: Pause
10.45-11.40: ”Den gode fortælling” v. Kristín Eiríksdottír (IS)
Kristín Eiríksdottír er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman ”Tól”. Kommitéen skriver bl.a. om motivationen for indstillingen ”Tól af Kristín Eiríksdóttir er en elegant sammenflettet fortælling, der dykker dybt ned i dens analyser af de liv, der udfolder sig. Samtidigt udfordrer romanen gængse idéer om politisk korrekthed, fiktion og talefrihed”.
11.40-12.00: ”Norden i Skolen” v. Elina Finne (F/S)
Hør om undervisningsplatformen Norden i Skolen, som er et skatkammer af god litteratur og øvelser på alle de nordiske sprog.
12.00-13.00: Frokost
13.00-13.45: “Om at høre til og spejle sig i litteraturen” v. Kim Fupz Aakeson (DK)
Med Kim Fupz Aakesons værker skabes der plads til, at alle børn føler sig set. Også de børn der ude i virkeligheden ofte føler sig anderledes. For et barn kan det betyde alt, at man kan finde et sted at spejle sig og her har litteraturen en stor styrke. Samtidig kan Kim Fupz Aakesons litteratur også åbne en dør ind til verdener, som ikke alle børn kender til, og med hans egne fantastiske illustrationer understøttes læsningen og skaber både humor og nærvær. Kim Fupz Aakeson har tidligere været indstillet til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Hør om, hvordan illustrationer kan være med til at styrke læselysten, og hvor vigtigt det er at kunne spejle sig i litteraturen.
13.45-14.00 Introduktion til workshops
14.00-15.15 Workshop (vælg 3 á 4 workshops)
1. ”!LES” v. Troels Posselt, projektleder i foreningen ”!Les” (NO) (20 min)
2. ”Læselyst” v. Jenny Edvardsson, dok. i pedagogiskt arbete på Högskolan Kristinasstad (S) (20 min)
3. ”Guidet fælleslæsning” v. Mette Steenberg, direktør og stifter af Læseforeningen (DK) (20 min)
4. “Språkkraft – læs nordiske tekster med sprogstøtte” v. Niss Jonas Carlsson, Språkkraft (S) (20 min)
15.15.15.30: kaffepause
15.30-16.15: ”Shared reading i Skandinavien” v. Torbjörn Forslid (S), professor i litteraturvidenskab på Lunds Universitet.
Med forskningsprojektet ”Shared reading i Skandinavien” vises hvad guidet fælleslæsning gør for og med deltagerne og der gives en nuanceret indblik i metoden som værktøj til litteraturformidling.
16.15-16.45: ”Fordybelseslæsning på skoleskemaet”: v. Per Taagaard (DK) Lektor på Falkonérgårdens Gymnasium.
Her vil vi får indsigt i de gode erfaringer, man har gjort sig på Falkonérgårdens Gymnasium med fordybelseslæsning på skoleskemaet.
Hurra! Nordspråk har fået penge fra Nordisk Kulturkontakt, så vi kan fortsætte vores aktiviteter med konferencen “Det nordiske klasserum” i København på Nordatlantens Brygge med temaet “Læsefordybelse”. Konferencen vil finde sted fredag 15. november 2024 9.00-16.00.
Det betyder også, at der vil blive et Sommerkursus i 2025 i Trondheim med temaet Vandringer – Naturen i litteraturen. Programmerne vil bliver lagt op, når vi har detaljerne på plads.
Som optakt til Nordspråks aktiviteter deltog vi på Folkemødet på Bornholm, hvor vi debatterede “Nordens plads på fremtidens skolebænk”. Tak til Foreningen Norden og Norden i Skolen for at invitere os.
Sommaren 2023 är det dags för sommarkurs i Mariehamn, på Åland (Finland). Kursens tema är Nordisk noir och vi fördjupar oss i mord, död och mystik utifrån litteratur, film och historia. Programmet är nu klart och du hittar det nedan:
Här nedan ser du några av de medverkande i kursen:
Deckarförfattaren och filmproducenten Max Seeck, som fick sitt stora internationella genombrott med böckerna om kommissarie Jessica Niemi, berättar om sitt författarskap.
Johan Brännström, författare till spänningsserien om Mikaela Sköld, berättar om att hämta inspiration från sina egna mardrömmar och hur han arbetar med att fördjupa och bygga upp en längre serie-dramaturgi.
Simon Ventus från Österbotten i Finland och Christina Gustavson från Västergötland i Sverige har skrivit Den som offrar sig – Brottsplats Österbotten och berättar om att samförfatta över landsgränser.
Maria Nilson, docent i litteraturvetenskap vid Linnéuniversitetet i Sverige, fördjupar sig i våldet i den nordiska ungdomsboken och ger exempel på hur lärare kan arbeta med dessa mörka skildringar i klassrummet.
Karl Berglund, docent i litteraturvetenskap vid Uppsala universitet i Sverige, diskuterar deckargenrens ställning i bokströmningstjänsterna. Vad är det som gör att vi älskar att läsa och lyssna på deckare?
John Degerlund, lärare i historia och samhällslära i Åbo, Finland, berättar om Ålands historia och demilitarisering.
Den åländska författaren Carina Karlsson berättar om häxprocessen på Åland och om sin bok Ringen. Ett äventyr vid slottet som utspelar sig på Kastelholms slott dit vi åker på utflykt.
Camilla Gunell, som sitter med i Nordiska ministerrådet (Finland), presenterar aktuella nordiska frågor.
Kursen pågår från eftermiddag den 24 juli till lunch den 28 juli 2023. Vi bor på Park Alandia i Mariehamn, https://www.parkalandia.com/sv. Kurs, kost och logi ingår i kursavgiften. Kursavgiften för ett enkelrum är 6100 danska kronor och för ett dubbelrum 4600 danska kronor. Anmäl dig via denna länk, https://www.tilmeld.dk/n2301 Sista dag för anmälan är den 15 maj 2023.
Frågor? Hör av dig till Jenny Edvardsson, frokenje@gmail.com eller till Anu-Katja Nurmi, anu-katja.nurmi@edu.turku.fi
Tema: Nordisk samarbejde indenfor sprog, litteratur og litteraturundervisning
Kom til Nordspråks november-konference ”Det Nordiske Klasserum” og mød den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2021 for den vigtige og smukke roman ”Naasuliardarpi” (Blomsterdalen). Hør ligeledes vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris for børne og ungdomslitteratur 2021, svenske Elin Persson, fortælle om den dokumentariske og fremragende roman ”De afghanska sönerna”.
Konferencen vil indledes ved Bertel Haarder, folketingspolitiker og tidligere præsident for Nordisk Råd, der vil fremstille sit syn på det nordiske samarbejde. Herudover kan du møde undervisere med erfaring i det nordiske samarbejde i undervisningen, Thomas Henriksen, programchef i Norden i Skolen, Kim Sandvad West, Adjunkt og tidligere udenlandsk lektor, UCSyd samt Michaela Wickstrøm, børnebibliotekar og projektleder for den nordiske Bogsluger, Finland.
Der vil være mulighed for at deltage i workshops med repræsentanter fra de nordiske sprogpiloter og blive introduceret til ”ambassadørmodellen” af seminarielektor Torben Mundbjerg, Bogslugeren af Michaela Wickstrøm og eksempler fra arbejdet som lektor i udlandet ved Kim Sandvad West.
Til slut byder vi på et glas bobler, og I vil få mulighed for at dyrke kontakten med undervisere fra alle de nordiske lande. Tag dine kolleger med og kombinér det evt. med en faggruppetur til København.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til sommerkurset på Færøerne i 2022.
Kurset bliver afholdt i Torshavn den 19. til den 23. juli 2022. Temaet for kurset er Øen som motiv i litteratur og andre tekster.
Lige siden Daniel Defoe skrev sin roman, Robinson Crusoe, har øen været et yndet motiv i både ungdoms- og voksenlitteratur og mange nordiske forfattere er optaget af øen som motiv og tema. Når en forfatter vælger øen som stedet for sin romans handling, kan det skyldes, at øen i vores bevidsthed kommer til at danne et mikrokosmos, hvor menneskers sande væsen og forhold til hinanden på godt og ondt kan koncentreres og analyseres.
Kursusdeltagerne vil blandt andet få mulighed for at dykke ned i forskellige litterære genrer, lydfortællinger, forskning og mange andre tekster med udgangspunkt i øen som motiv/tema. I kommer blandt andet til at møde Anna Jacobina Jacobsen, som er forfatteren bag den smukkeste, tysteste og mest poetiske billedbog “Ø”. I vil møde Sumarliði Ísleifsson, som er forsker på Háskóli Íslands, historiker og forfatter og blandt andet har undersøgt “øen og norden”; Siri Ravn Hjelm Jacobsen forfatteren bag “Ø”, hvor den færøske natur har en afgørende betydning, Bergur Rønne Moberg, lektor og forsker i færøsk og dansk Litteratur, i aktuelle færøske forhold og bestyrer for William Heinesens brevarkiv. Endelig vil I få mulighed for at møde forfatter Liv Maria Róadóttir Jæger, der med sin digtsamling Eg skrivi á vátt pappír er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris fra Færøerne. I vil også møde forfatter Ulla-Lena Lundberg og forfatter Annika Thor. Ulla-Lena Lundberg är finlandssvensk författare, f. 1947 på Kökar, Ålands och Finlands sydligaste kommun. Hon växte upp i Svenskfinland och debuterade med en diktsamling redan som femtonåring 1962. Under sin långa karriär har hon utvecklat hon ett stort och variationsrikt författarskap där fakta och fiktion ingår en fruktbar förening. Lundberg är hedersdoktor vid Åbo Akademi och bor för närvarande i Diktarhemmet i Borgå, Finland. De flesta av hennes böcker är översatta till finska och flera till danska. Is är översatt till ett flertal språk, bland dem danska och norska. Annika Thor har haft flera kulturyrken i sitt liv som till exempel bibliotekarie, kultursekreterare och frilansjournalist, men hon är onekligen mest känd för sitt författarskap. Hon debuterade med boken En ö i havet 1996 och både boken och TV-serien som kom några år senare blev stora succéer. Efter det att bokserien som inleddes med En ö i havet blev färdig 1999 har Annika skrivit flera böcker både för yngre läsare och för vuxna. Hon har även skrivit filmmanus och teaterpjäser.
En varde, så man kan finde vej i tågen. Udsigt fra den gamle bygdstiHuse i Torshavn
Vi skal selvfølgelig også opleve det smukke, Færøernes natur og kultur. Kursusdeltagerne skal vandre fra Thorshavn hen over bjerget ad den gamle bygdesti til den smukke gamle bygd, Kirkjubøur, der er øens sydligste bygd med udsigt til øen Hestur. Kirkerne her har en særlig plads i Færøsk historie. Derudover skal vi nyde et måltid mad i et af verdens ældste træhuse: Roykstovan. Kurset byder også på besøg i Wilhelm Heinesens Hus og Nordens Hus og meget mere.
Fra den 26. juli til den 30. juli 2021 lykkedes det endelig at gennemføre Sommerkurset fra 2020 i Bifröst, Island.
Coronarestriktioner gjorde livet surt, især for de yngste tilmeldte på listen, og mange måtte desværre opgive at komme med. Vaccinekrav, skiftende karantæneregler ikke mindst adskillige test undervejs, gjorde, at vi lige til det sidste var usikre på hvor mange, der fik lov at slippe igennem.
Det var derfor en glæde, at vi kunne annoncere, at årets sommerkursus 2021 med meget få tilpasninger kunne gennemføre programmet fra 2020 om den nordiske mytologi og de væsener som kan kobles til denne.
Fra Danmark havde vi så stærke kræfter som Erik Skyum – Nilsen og Rolf Stavnem på programmet, Erik endda som gennemgående deltager for at samle kursets pointer i det sidste oplæg. På vores besøg på den Armagnæanske samling, viste det sig at være danske Annette Lassen, som viste os et udvalg af håndskrifterne.
Fra Island havde Ingunn Ásdísardóttir og Kristín Ragna Gunnarsdóttir både oplæg og derefter fælles workshop genbrug af kulturarven, Bergsveinn Birgisson og Eva María Jónsdóttir holdt ligeledes oplæg, og således godt rustet, kunne vi til aftenarrangementer lytte til både islandsk musik (YLVA) og høre Gerður Kristný læse op fra sin digtsamling ”Blodhingst”.
Udflugterne blev som billederne vidner om alle gennemført i et forrygende dejligt sommervejr.
Gruppen af deltagere som slap igennem restriktionerne
Oplæsning under gåtur i Paradísarlaut ved Bifröst
Laks i Glanna
Klar til hjemrejsen efter en uge med spændende oplæg, faglige workshops, forfatterbesøg og ikke mindst kultur- og naturture i nærområdet ledet af de to islandske kursusarrangører, Marta og Hulda.
I år afholdes den 10. udgave af Nordspråks og Sprogpiloternes årlige didaktik konference: Det Nordiske Klasserum. Det afholdes i år på Nordatlantens Brygge og temaet for konferencen er: Nordisk identitet og nordisk samarbejde.
Man kan blandt andet høre oplæg om Nordisk identitet og relevansen af det nordiske samarbejde i lyset af coronakrisen ved Mathilda Hallstrøm, Nabosprog i grundskolen og læreruddannelsen ved Torben Mundbjerg og Eva Theilgaard Brink, Nord digital, om tilblivelsen af den nordiske fortælling ved Camilla Hübbe, børne -og ungdomsforfatter, samt Den nordiske billedbog ved Stian Hole, norsk billedbogsforfatter.
Kom og vær med, når vi fejrer 10-året for konferencen.
Det er med glæde og spænding vi nu tør annoncere årets sommerkursus 2021.
Fra d. 26.7. til. d. 30.7. gentager vi nemlig sidste års kursus om den nordiske mytologi og de væsener som kan kobles til denne. Vi kommer til at stifte bekendtskab med mytologien ud fra forskellige perspektiver og med en række foredragsholdere fra flere af de nordiske lande.
Kurset finder sted i Bifröst Borgarfjörður, Hótel Bifröst Bifröst, 311 Borgarnes, tel. +354 433 303 info@hotelbifrost.is
Intet er jo sikkert i disse Coronatider, men med et VACCINEPAS og en frisk negativ test, kan vi ikke gøre mere. Prisen er DKK 4.900 i enkeltværelse Interesserede kan tilmelde sig på: www.tilmeld.dk/n2101